Du er ikke alene
En af de tanker der kan fylde mest i os i livet, er tanken: "jeg er den eneste der har det sådan".
Med den tanke kommer følelsen af at være alene og forkert, og vi tænker vi bliver nødt til at gemme væk og ikke sige højt hvordan vi har det, i frygt for:
-
hvad andre vil tænke
-
at være i vejen
-
at skabe konflikt
-
at skuffe nogen
-
at gøre nogen kede af det
Læs mere om: Hvordan er det er at være ung, når mor eller far lider af en psykisk lidelse eller måske drikker for meget.
Men sandheden er, at du ikke er alene og at du meget langt fra er den eneste der har det sådan. Den eneste måde at opdage det på, er ved at finde modet til at dele det med nogen.
At have nogen at snakke med, er altafgørende for hvordan vi har det indeni. Det er ikke meningen at vi skal gå med det alene og det er så vigtigt for dig, dit mentale helbred og dine fremtidige relationer, at du lærer at tale om det der fylder... også selvom det føles svært.

Når mor og far ikke har det godt
"Det er aldrig din skyld eller dit ansvar"
At vokse op med en mor eller far, der har en psykisk lidelse, drikker for meget eller generelt bare har det svært i livet, er ikke nemt.
Det er faktisk virkelig ubehageligt og man tvinges i en tidlig alder til at være voksen.
Følelser og tanker der ofte kan fylde, er:
-
"Det er mit ansvar at sørge for at de har det godt"
-
"Det er min skyld at de har det sådan"
-
Det er så unfair - "hvorfor lige mig/os!"
-
Vrede - "hvorfor er du sådan!"
-
"Det hele handler altid om dem! Hvad med mig og mine behov?"
-
En følelse af ikke at føle sig set og hørt
-
Skam - "Jeg ville ønske jeg havde en anden familie"
Som børn mærker vi tydligt hvordan vores forældre har det og har gjort det lige siden vi var helt små. Det er så svært at give slip på bekymringerne og ansvarsfølelsen, men sandheden er at det ALDRIG er børnenes skyld og det er ALDRIG deres ansvar.
At slippe ansvaret er nemmere sagt end gjort. Tro mig , jeg har nemlig prøvet det selv. Læs mere om mig og min historie her
Men det er så vigtigt at vi lærer det, ellers så vil det følge os hele vores voksne liv, og påvirke os i vores nye relationer.
Som barn af en forældre der har det svært, får man opbygget et mønster af gemme sine egne tanker og følelser væk. Det kan nemlig føles som om, der ikke er plads til selv at have det svært, og at man er bange for at forværre situationen, ved at dele hvordan man egentlig har det. Og selvom det er en logisk strategi, er det også en farlig en af slagsen.
Få hjælp til at tale om disse ting og til at slippe skylden og skammen.

Sådan foregår det
Vi starter altid med...
En gratis og uforpligtende samtale over telefonen, hvor jeg kan høre lidt mere om hvad det er der fylder og du kan mærke om jeg er den du har lyst til at tale med om det.
Det kan også være en forældre samtale, alt efter alder og situation.
Samtalerne...
Finder sted online, telefonisk, eller i mine lokaler i Valby, tæt ved tog og bus.
Første samtale bruger vi på at lærer hinanden lidt bedre at kende og herefter kan du mærke efter om du har lyst til at komme igen .
Vi taler altid kun om det du har lyst til at dele og som fylder i dig.
Man kan booke en enkelt samtale ad gangen eller starte et samtaleforløb på 5 samtaler, med 2-4 ugers mellemrum. Det er helt op til dig.
Dette gælder altid...
-
Du kan ikke være forkert
-
Du kan ikke sige noget forkert
-
Du kan ikke føle noget forkert
-
Du skal kun være her hvis du har lyst
Min intention er altid...
At skabe et trygt og tillidsfuldt rum hvor du lærer at åbne op om det der fylder indeni... det kan nemlig være skide svært!
Et sted hvor du får de redskaber der skal til for at du frit, modigt og trygt kan møde op i dine relationer som den du er, sige hvad du har på hjertet og skabe ægte dybe og nærende relationer hvor du ikke skal undertrykke, fornægte, lægger låg på og skrue ned for dig selv, dine behov og hvordan du har det indeni.