top of page

Et hav af svære, men vigtige samtaler

Jeg tror der ligger et hav af vigtige samtaler derude, der venter på at blive taget. Samtaler der kan ændre vores relationer og hvordan vi har det, fra det ene øjeblik til det næste, hvis vi kan finde modet til at tage dem.

At finde modet kan være virkelig svært.

Det kan nærmest føles umuligt.

For hvad sker der hvis jeg åbner op og fortæller, hvordan jeg egentlig har det? Hvad jeg egentlig føler? Mine behov og grænser, der måske ikke bliver mødt eller overskredet? Hvad så? 

Hvad hvis vi begynder at tale om elefanten i rummet (som hos nogen har vokset sig kæmpe over flere år) - kan vi så komme godt ud på den anden side?

Jeg tror vi alle sammen har mærket frygten.

Haft ordene liggende på tungen, men ikke vidst hvordan de kunne eller skulle komme ud, i frygt for at ødelægge den "gode stemning", såre andre eller skabe splid i relationen. I værste fald miste den.

Så vi fortæller os selv, at det er bedst ikke at sige noget. Men min erfaring siger mig, at det kun er i meget få tilfælde det er sandheden. At fortie hvad der sker på vores inderside, er noget af det mest smertefulde vi kan udsætte os selv for og et har konsekvenser for vores mentale helbred og vores relationer.

Mit arbejde består blandt andet i at hjælpe dig med at finde modet, forberede dig på bedste vis og evt. hjælpe med at faciliterer samtalen.

Ofte kræver det ikke mere end 1-2 samtaler før du/I vil kunne mærke en mærkbar forskel i jeres relation og hvordan du/ i har det - både indeni og med hinanden.

substansapril23-55.jpg
Hvorfor er de svære?

Hvorfor føles de samtaler så svære at tage?
Det gør de fordi vi er:

Bange for at gøre det anden person ked af det

Bange for hvordan den anden person vil reagere

Bange for at blive afvist og ikke at blive forstået

Bange for at miste samhørigheden og relationen

Bange for skuffe, skabe konflikt og splid

Frygten for at miste samhørigheden, blive afvist og ikke at være vellidt (kært barn har mange navne), er en grundlæggende frygt hos os mennesker, som ofte holder os tilbage fra at gøre de ting vi drømmer om.  Fra at turde være den vi er og ærligt sige højt hvordan vi har det. 

Det er både menneskeligt og fuldt forståeligt.  Frygt er en svær størrelse, som altid vil være med os, så derfor handler det ikke om at komme af med den, men at lære at håndtere den og ikke lade os styre af den. Hverken i vores liv eller i vores relationer.

Måske kan du genkende nogle af disse udsagn?

Jeg synes det er svært, at dele mine følelser, behov og grænser

Jeg begynder ofte at overtænke og overanalysere alt, i stedet for bare at sige hvordan jeg har det

Jeg har det med at undertrykker hvordan jeg har det, i frygt for at være til besvær eller blive afvist

Det der med, at "tale om tingende", det gjorde vi ikke da jeg voksede op. Jeg vil gerne nu, men jeg mangler simpelthen et sprog for hvordan jeg har det

Jeg fortæller mig selv om, at det ikke er vigtigt nok at sige, hvis det potentielt kan ødelægge den gode stemning

Jeg synes at sårbarhed er en svaghed, og hvordan jeg har det er mit problem og ikke noget andre skal belemres med

Hvorfor er det vigtigt at vi finder modet til at snakke om det?

  • Det usagte skaber mentalt overarbejde

  • Det usagte sætter sig i kroppen

  • Det usagte ødelægger selv de bedste relationer 

  • Det usagte æder os op indefra og skaber distance, frustration, ensomhed og ubehag

  • Det usagte og alt det vi ikke tør vise frem, holder os fra at føle os elsket som den vi er og ikke den vi tror vi skal være 

  • Det usagte holder os fra at turde handle på det der virker rigtigt for os

 

Følelser som vi undertrykker og ikke forholder os til, de bliver hængende og hobber sig op. På et tidspunkt, så tager de styringen.

Det kan føles som om vi mister kontrollen, fordi vi kommer til at reagere uhensigtsmæssigt. F.eks. ved at vi bliver alt for vrede, alt for kede af det, føle os meget ramt af små hændelser, ord og handlinger.

 

De tunge konsekvenser af ikke at tage sig af sine følelser, og turde tage de svære samtaler er blandt andet:

Angst

Depression

Stress

Afhængighed

Derfor er det altafgørende for kvaliteten af vores liv og vores relationer at vi finder modet til at tage dem, selvom de er svære.

pexels-karolina-grabowska-4599906.jpg

Få hjælp til at tage de ofte svære, men vigtige samtaler - på en måde der skaber samhørighed i stedet for splid:

I familien

I parforholdet

Med dine børn

Med dig selv

Marie-Noél Jepsen© 2019 All Rights Reserved.

+45 42 30 00 20

Rahbeks Alle 21, 1801 København

bottom of page